CORDIS Archive

View the original pagearrowbarLegal NoticebarPrint the page
This page has been archived. It will no longer be updated.
CORDIS Archive : This page has been archived. It will no longer be updated.
Image
Image What's New Image Site Map Image
Image

Europa-Parlamentets og Rådets Afgørelse Nr. 182/1999/EF af 22. december 1998 om femte rammeprogram for Det Europæiske Fællesskabs indsats inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (1998–2002)

II. VIDENSKABELIGE OG TEKNOLOGISKE MÅL

1. FØRSTE AKTION

TEMA Nr. 1

FORBEDRING AF LIVSKVALITET OG FORVALTNING AF DE LEVENDE RESSOURCER

Større livskvalitet og øget sundhed er en stor udfordring, som EU har tænkt sig at tage op ved at udbygge sin viden og teknologi inden for biovidenskaberne.

I den forbindelse er der behov for at forbedre livskvaliteten for alle Europas borgere, idet der tages hensyn til visse befolkningsgruppers, herunder de ældres og handicappedes, særlige problemer.

De fremskridt, der gøres på dette område, styrker samtidig EF-virksomhedernes konkurrenceevne ved at åbne nye perspektiver på områder, hvor EF allerede råder over trumfer som bioteknologi, agroindustri, sundhed og miljø, hvor der fortsat sker hurtige fremskridt.

(a) Nøgleaktioner

(i) Levnedsmidler, ernæring og sundhed

Formålet med denne nøgleaktion er at udvikle viden, teknologier og metoder, herunder prænormative aspekter, baseret på en tværfaglig tilgang til fremstilling af risikofri, sunde, afbalancerede og varierede levnedsmidler til forbrugerne, der omfatter hele fødekæden, og derigennem bidrage til bekæmpelse af miljø- og ernæringsbetingede sygdomme og de hermed forbundne enorme omkostninger for sundhedssystemerne. Dette forudsætter først og fremmest:

- at der udvikles sikre, fleksible og nye og/eller forbedrede fremstillingsteknologier, som kan forbedre levnedsmidlernes kvalitet og øge forbrugernes accept samtidig med, at det sikres, at råvarernes og de færdige produkters oprindelse kan spores

- at der udvikles detektionsprøver og metoder til eliminering af smitsomme og giftige stoffer i hele fødekæden

- at der forskes i levnedsmidlernes rolle for fremme og bevarelse af helbredet for så vidt angår kost og ernæring, toksikologi, epidemiologi, miljøvekselvirkning, forbrugernes valgmuligheder og folkesundhed.

(ii) Bekæmpelse af infektionssygdomme

Hovedformålet med denne nøgleaktion er kampen mod og kontrollen med infektionssygdomme med stadig stigende udbredelse, såvel hos mennesker som hos dyr, gammelkendte såvel som nye eller genopblussende, herunder zoonoser, på grundlag af forskning med henblik på at opnå en bedre forståelse af immunsystemet. Der lægges særlig vægt på:

- udvikling af forbedrede eller helt nye monokomponentvacciner, multivalente og kombinerede vacciner, navnlig mod virussygdomme, herunder støtte til kliniske afprøvninger i flere centre ad gangen

- nye og forbedrede strategier til identifikation og bekæmpelse af infektionssygdomme, både ved behandling og forebyggelse, der er baseret på undersøgelser af patogenese, udvikling af resistens samt immunologisk kontrol

- de aspekter, der vedrører sundhedsvæsenet og behandlingssystemet, især håndtering, forebyggelse og overvågning af, reaktion på samt adfærdsmønstre i forbindelse med infektionssygdomme (herunder modellering af sygdomme hos mennesker).

(iii) Cellefabrikken

Formålet med denne nøgleaktion er at hjælpe virksomhederne i Fællesskabet med at udnytte fremskridtene inden for biovidenskab og bioteknologi, navnlig i forbindelse med sundhed, miljø, landbrug, agroindustri og stærkt forbedrede produkter som f. eks. kemikalier. Den tager sigte på at udvikle tværfaglig teknologi baseret på udnyttelse af mikroorganismers, planters og dyrs egenskaber, navnlig på cellulært og subcellulært plan. Målet er at få kendskab til cellernes funktion med henblik på at udvikle biomolekyler og bioprocesser med stærkt forbedrede egenskaber, som vil kunne bidrage til større livskvalitet og øget sundhed, blandt andet:

- nye og innovative sundhedsprocesser og -præparater især baseret på molekylær teknologi (f. eks. diagnostika, antibiotika, kræftbekæmpende stoffer, herunder terapeutiske stoffer fremstillet af planter)

- energieffektiv bioremediering og metoder til biologisk affaldsbehandling

- nye biologiske metoder og produkter, nye forarbejdningsteknologier på grundlag af nye egenskaber hos planter og dyr, der er beregnet på landbrugslevnedsmidler og agroindustri samt stærkt forbedrede kemiske anvendelser.

Denne nøgleaktion bør også sigte mod FTU med henblik på at frembringe cellekulturer, der kan bruges som modeller for lægevidenskab, farmakologi, toksikologi og miljøkontrol som erstatning for dyreforsøg samt prænormativt.

(iv) Miljø og sundhed

Formålet med denne nøgleaktion er at få en bedre forståelse af samspillet mellem de genetiske, fysiologiske, miljømæssige og sociale faktorer, der spiller en rolle for bevarelsen af et godt helbred, og derigennem bidrage til at mindske de negative helbredsmæssige konsekvenser af ændringer i miljøet og på arbejdspladsen og de hermed forbundne enorme omkostninger for sundhedssystemerne. Den omfatter navnlig emner som forebyggelse og sundhedsmæssige virkninger af luftforurening, tungmetaller, giftige stoffer, støj, klimaændringer og elektromagnetisk stråling samt virkningerne af forurening på arbejdspladsen. Den omfatter først og fremmest:

- tværfaglige metoder med henblik på at opnå en bedre forståelse af, hvordan det sociale og fysiske miljø indvirker på helbredet, herunder forskning i miljørelaterede eller miljøbetingede sygdomme og allergier samt i behandling og forebyggelse heraf

- epidemiologiske undersøgelser og patogenetisk forskning

- udvikling af nye diagnose-, risikovurderings- og forebyggelsesmetoder

- udvikling af metoder til at afklare og om muligt formindske de forskellige miljøgeners årsager og sundhedsskadelige virkninger.

(v) Bæredygtigt landbrug, fiskeri og skovbrug samt integreret udvikling af landdistrikterne, herunder bjergområderne

Formålet er at udvikle den viden og teknologi, der behøves til produktion og udnyttelse af bioressourcer, herunder skove, og som dækker hele produktionskæden og er afpasset efter de seneste justeringer af den fælles landbrugs- og fiskeripolitik, samt skabe det videnskabelige grundlag for Fællesskabets bestemmelser og standarder på disse områder. Formålet er endvidere at fremme skovenes polyvalente rolle og den bæredygtige forvaltning og anvendelse af skovressourcerne som en integrerende faktor i udviklingen af landdistrikterne. Af højt prioriterede områder skal navnlig nævnes:

- nye og bæredygtige produktionssystemer, herunder avlsmetoder og driftssystemer inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, dambrug og havbrug under hensyntagen til rentabilitet, bæredygtig ressourceforvaltning, produktkvalitet og beskæftigelse samt dyrs sundhed og velfærd

- integreret produktion og udnyttelse af biologisk materiale (nonfoodanvendelser)

- bæredygtig og polyvalent anvendelse af skovressourcerne; den integrerede kæde skovbrug-træ

- udvikling af metoder til kontrol, overvågning og beskyttelse, herunder jordbeskyttelse og forebyggelse af jorderosion

- prænormativ forskning, der skal skabe det videnskabelige grundlag for EF’s retsforskrifter

- udarbejdelse af nye værktøjer og modeller for integreret og bæredygtig udvikling af landbrugsområder og andre relevante områder, hvor der tages udgangspunkt i den bedst mulige udnyttelse af hvert områdes særlige potentiale, også på regionalt plan, diversifikation af aktiviteter og arealanvendelse og inddragelse af den berørte befolkning.

(vi) Befolkningens stigende gennemsnitsalder og handicapspørgsmål

Formålet med denne nøgleaktion er at bidrage til, at Europa kan klare den udfordring, som befolkningens stadig stigende gennemsnitsalder udgør, ved at lade FTU understøtte udviklingen af politikker og indgreb, der skal øge ældres livskvalitet og uafhængighed og mindske behovet for langvarig pleje og de deraf følgende omkostninger. Den lægger især vægt på tværfaglig FTU inden for metoder, der kan føre til en sund alderdom, og som også omfatter demografiske, sociale og økonomiske aspekter, og på indgreb, der fører til, at nedsat funktionsevne opstår senere og forvaltes bedre. Den sigter mod at tilvejebringe konkurrencefordele for en lang række sundhedsrelaterede industrier og sektorer. De prioriterede områder omfatter:

- FTU inden for sygdomme, handicap og helbredsproblemer med høj sygelighed(1), der er aldersbetingede, og hvor der er en reel mulighed for i signifikant grad at forebygge, behandle eller udsætte en sygdoms begyndelse

- FTU inden for biologiske, psykologiske, sociale og økonomiske faktorer, der er afgørende for en sund alderdom og for de mekanismer, der fører til nedsat funktionsevne og til, at en sådan opstår senere

- demografisk og epidemiologisk forskning i aldersfænomener og mønstre for nedsat funktionsevne for at gøre det muligt at forudse den ældre befolknings størrelse og karakteristika som grundlag for politik og planlægning

- FTU med henblik på at skabe grundlag for nye metoder, der kan udsætte, at der opstår nedsat funktionsevne, begrænse den udfordring, som det sociale og fysiske miljø udgør for ældre (f. eks. hvad angår bolig og transport), og støtte de mentale og fysiske funktioner

- FTU med henblik på virkningsfulde og effektive ydelser fra sundheds- og socialvæsenet til ældre, herunder sammenlignende forskning i finansieringen af langvarig pleje og pensioner.

(b) Forskning og teknologisk udvikling af generisk karakter

- Kroniske og degenerative sygdomme (især kræft og diabetes), hjerte-kar-sygdomme og sjældne sygdomme:

En af de største udfordringer inden for biomedicinsk forskning er at klarlægge ætiologi og patogenese ved sygdomme, der skyldes et samspil mellem flere årsager (genetisk, miljøbetinget, livsstilsbetinget), og hvor sygeligheden er enten høj (f. eks. hjerte-kar-sygdomme, kræft, diabetes) eller lav (f. eks. sjældne sygdomme). Der er et udtalt behov for at forbedre diagnose, behandling, forebyggelse og kontrol ved hjælp af epidemiologi og moderne teknologi, hvilket kræver en multinational strategi.

- Forskning i genomer og genetisk betingede sygdomme:

Formålet med denne aktivitet er at identificere geners fysiologiske funktioner og at forbedre forståelsen af betydningen af sekvensinformation. Den nye viden og teknologi, der bliver resultatet af denne generiske aktivitet, bør fremme udnyttelsen af information om genomer til gavn for sundheden, industrien og miljøet i Europa. Et samarbejde på dette område vil støtte udviklingen af ekspressionssystemer, der kan lette undersøgelsen af gener af interesse for industrien og landbruget, samt udformningen af effektive molekylære og genbaserede præventive og terapeutiske strategier for sygdomme hos mennesker og dyr.

- Neurovidenskaber:

Denne aktivitet skal give ny indsigt i og forståelse for de mekanismer, der styrer det indbyrdes forhold mellem de biologiske og de psykologiske processer med henblik på at fremme nye diagnostiske (f. eks. billeddannelse) og terapeutiske metoder til behandling af neurologiske og psykiatriske lidelser og støtte mulighederne for innovation inden for sundhedsindustrien.

- Forskning i folkesundheden og sundhedsvæsenet:

Forbedring af sundhedssystemerne: Forbedring af de europæiske borgeres sundhed og af effektiviteten og omkostningseffektiviteten inden for sundhedsfremme og sundhedsplejeteknologier og -foranstaltninger, herunder evaluering af ukonventionelle terapiers effektivitet, forbedring af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, evaluering af modeller for sundhedspleje, udvikling af det nødvendige belæg for klinisk praksis og sundhedspolitik samt undersøgelse af variationerne i sundhedssituationen i Europa.

Bekæmpelse af narkotikarelaterede problemer: Forebyggelse af og om fornødent kontrol med sundhedsproblemer forårsaget af narkotika gennem fastlæggelse af de psykologiske og socioøkonomiske faktorer i forbindelse med stofindtagelse og stofmisbrug, udvikling af en bedre forståelse af de langsigtede sundhedsmæssige og sociale konsekvenser af misbrug og udvikling af mere effektive behandlingsstrategier.

- Forskning i handicapspørgsmål:

Formålet med denne aktivitet er at forbedre handicappedes livskvalitet og uafhængighed, navnlig ved at forbedre deres sociale og fysiske miljø og sikre, at de reelt får effektiv adgang til de sundheds og velfærdsfaciliteter, der er til rådighed for dem.

- Undersøgelse af problemer vedrørende biomedicinsk etik og bioetik med respekt for fundamentale menneskelige værdier(2),

-Undersøgelse af socioøkonomiske aspekter ved udviklingen af biovidenskaber og bioteknologi ud fra et bæredygtighedsperspektiv (virkninger for økonomi, samfund og beskæftigelse).



(c) Støtte til forskningsinfrastruktur

I overensstemmelse med de generelle målsætninger, der er skitseret ovenfor, bør aktiviteterne f. eks.fokusere på databaser og samlinger af biologisk materiale, centre for klinisk forskning og kliniske undersøgelser og fiskeri- og akvakulturforskningsanlæg.

(1) Langvarig og alvorlig sygdom, som lægger en tung byrde på samfund, familier, enkeltpersoner og plejere.
(2) På baggrund af erklæringen fra Det Europæiske Råd i Amsterdam og Europa-Parlamentets beslutning om forbud mod kloning af mennesker (EFT C 115 af 14.4.1997, s. 92) samt den relevante fællesskabslovgivning, vil forskning, der gennemføres på fællesskabsplan, blive udført under hensyn til udtalelser fra de kompetente instanser, herunder navnlig Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Videnskab og Ny Teknologi og Gruppen vedrørende Beskyttelse af det Menneskelige Embryo og Foster og udtalelser fra relevante internationale organisationer under overholdelse af principperne i Helsinki-erklæringen og de relevante resolutioner fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO), samt i andre relevante internationale konventioner.
Under dette rammeprogram vil der ikke blive udført forskning, som ændrer eller har til formål at ændre menneskers genetiske arv ved ændring af kønsceller eller ved indgriben i nogen anden fase af fosterudviklingen, hvorved denne ændring kan gøres arvelig. Ej heller vil der blive udført forskning af den art, der kendes under betegnelsen »kloning«, med det formål at erstatte en kønscelle eller embryocelle med en cellekerne fra noget andet individ, fra et embryo eller stammende fra et senere stadium end det menneskelige embryostadium.
Så vidt det overhovedet er muligt, vil dyreforsøg og afprøvning på dyr blive erstattet af in vitrometoder eller andre alternative metoder. Ændring af dyrs genetiske arv og kloning af dyr vil under dette rammeprogram kun kunne ske, hvis det udelukkende foregår med etisk velunderbyggede formål, og hvis operationerne foretages under etiske vilkår, der respekterer dyrets velfærd og principperne om dyregenetisk mangfoldighed.
(De praktiske virkninger heraf vil blive yderligere uddybet i særprogrammerne.)

Image
Forige side
Indholdning Image
Naeste side


Home
About FP5
FP5 Programmes
Legal and Financial Issues
support Networks
Image
News and Events
Library
Call for Proposals
Find a Partner
Contract Preparation
Find Projects
Results and Exploitation
Image



Image
CORDIS Disclaimer Copyright FP5 Infodesks CORDIS About Helpdesk