Skip to main content
Go to the home page of the European Commission (opens in new window)
English English
CORDIS - EU research results
CORDIS

Article Category

Article available in the following languages:

Støtte til pionerforskning, fra bekæmpelse af Parkinsons sygdom til udvikling af tørkeresistente planter

I over 40 år har EU støttet banebrydende videnskab, forskning og innovation. Ved at fremme videnskabelige fremskridt hjælper EU's FoI-program med at tackle nogle af de vigtigste udfordringer, som Europa står over for, fra kræft til klimaforandringer. Denne CORDIS Results Pack om Horizon i Danmark viser klart effekten af EU-finansiering af fremme af videnskabelig innovation, øget konkurrenceevne, beskæftigelsesmuligheder og vækst og opskalering af innovative virksomheder.

Fra vikingetiden og frem til i dag har Danmark konsekvent været et foregangsland inden for videnskabelig innovation. Teknologiske gennembrud i det første årtusinde e.Kr. såsom langbåden, pottemagerhjulet og den opretstående væv, gjorde det muligt for vikingebosættelser at vokse og blomstre. Denne tradition for innovation lever i bedste velgående. Danmark lå på førstepladsen i 2024 på den europæiske resultattavle for innovation (European Innovation Scoreboard) og er førende inden for områder som digitalisering og intellektuelle aktiver. Landet har længe udnyttet sin geografiske beliggenhed til fulde: I 2023 dækkede vindkraft næsten 60 % af landets elforbrug. Danmarks pionerholdning tilskrives blandt andet et fremragende uddannelsessystem, stærk statslig støtte og et blomstrende iværksættermiljø. Gennem sine flagskibsprogrammer, senest Horizon 2020 (2014-2020) og Horizon Europe (2021-2027), har EU investeret over 5 milliarder euro i mere end 1 500 forsknings- og industriorganisationer i Danmark. Denne støtte kommer fra forskellige initiativer, herunder Det Europæiske Forskningsråd(opens in new window), Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter(opens in new window), Det Europæiske Innovationsråd(opens in new window), m.fl. De syv projekter i denne pakke viser bredden i den forskning, der støttes gennem Horizon i Danmark. De omfatter arbejde hen imod en effektiv behandling af Parkinsons sygdom, AI-forbedret udstyr til at opdage kemiske trusler, bakteriebaserede polymerer, der en dag kan erstatte plast baseret på fossile brændstoffer, og ny indsigt i kognitiv udvikling hos spædbørn. Projekterne så også på udvikling af tørkeresistente planter, virkningen af at gøre byområder grønnere og kviksølvforurenings indvirkning på fuglelivet i Amazonas. Tilsammen viser disse projekter den fortsatte betydning af Danmarks bidrag til videnskab, forskning og innovation og landets centrale rolle i håndteringen af nogle af vor tids største udfordringer. Bemærk: Data hentet fra European Innovation Scoreboard 2024(opens in new window), European Investment Bank(opens in new window) og Horizon Dashboard maj 2025(opens in new window).

Related articles

My booklet 0 0