Skip to main content
European Commission logo print header

Understanding and improving the sustainability of agro-ecological farming systems in the EU

Article Category

Article available in the following languages:

Mangfoldig fremtid for agroøkologi i Europa

Ny forskning viser, hvordan bæredygtigt landbrug ikke alene gavner miljøet, men også øger kompetencerne hos landbrugere og i landsbysamfund.

Food and Natural Resources icon Food and Natural Resources

Op igennem det meste af historien har landbrug været lokalt, og landbrugerne har kun produceret nok fødevarer til at brødføde deres familier eller støtte lokalsamfundet. Men med industrialiseringen, urbaniseringen og den voksende befolkning er landbrug blevet stadig mere intensivt. Det giver lavere omkostninger og øget produktion, men disse resultater opnås ofte på bekostning af miljøet. Nu, hvor verden kæmper med virkningerne af klimaforandringer, er der et presserende behov for at ændre balancen i vores landbrugssystem og sikre den rette blanding af bæredygtighed og produktivitet. »I den forstand er det afgørende, at vi øger gennemførelsen af agroøkologiske tilgange for at sikre bæredygtig fødevareproduktion i fremtiden,« siger Gerald Schwarz, som er forsker ved Thünen-instituttet for landbrugsøkonomi. Det EU-finansierede UNISECO-projekt (Understanding and improving the sustainability of agro-ecological farming systems in the EU) er med til at finde denne balance. »Vores mål var at styrke bæredygtigheden i europæiske landbrugssystemer ved i fællesskab at udarbejde bedre strategier og incitamenter for omstilling til agroøkologisk landbrug,« forklarer Gerald Schwarz, som koordinerede projektet. Agroøkologi anvender økologiske koncepter i landbruget. Nærmere bestemt søger det at indføre en type af landbrug, der arbejder på at imødegå klimaforandringer, minimere landbrugets indvirkning på det vilde dyre- og planteliv og øge landbrugernes og lokalsamfundenes kompetencer, så de kan få gavn af bæredygtighed.

Skræddersyede løsninger til lokale behov

Ifølge Gerald Schwarz var projektets overordnede mål at finde frem til en portefølje af handlinger og politikker vedrørende omstillingen til agroøkologi. »Vi ville give konkrete eksempler på, hvordan landbrug kan hjælpe Europa med at tackle udfordringerne ved klimaforandringer og tab af biodiversitet, og samtidig give mulighed for bæredygtig fødevareproduktion og fremme aktive, levende økonomier i landområderne,« bemærker han. Forskerne gennemførte derfor casestudier i 15 forskellige europæiske lande med hver sin socioøkonomiske, miljømæssige og kulturelle kontekst. Forskerne undersøgte desuden, hvordan gennemførelse af agroøkologiske metoder i stor skala ville påvirke såvel de lokale landbrugsøkonomier som det europæiske fødevaresystem. UNISECO-projektet konkluderede, at der ikke findes én enkelt løsning, der kan bruges af alle til omstilling til bæredygtigt landbrug. I stedet fungerer agroøkologi bedst, når det er tilpasset lokale behov. »Vores forskning viste, at mange agroøkologiske fremtider er mulige i Europa, og når de indarbejders i mere overordnede forandringer i fødevaresystemer, bringer det ikke vores fødevaresikkerhedssystem i fare,« tilføjer Gerald Schwarz. Projektet viste også, hvordan agroøkologi kan gavne miljøet ved for eksempel at øge mangfoldigheden af arter og levesteder. »Agroøkologi kan desuden være med til at imødegå klimaforandringer og forbedre vores evne til at tilpasse os til virkningerne af dem ved for eksempel at give plads til humusdannelse og kulstofbinding i træbiomasse,« bemærker Gerald Schwarz.

Øget kompetence i landsbysamfund

Udover at demonstrere de miljømæssige fordele ved agroøkologi arbejdede projektet også for at udbrede kendskabet til de økonomiske muligheder ved bæredygtigt landbrug via en dialog mellem videnskaben, samfundet og politikerne. »Hvis agroøkologi skal lykkes, er vi nødt til at øge de lokale aktørers kapacitet,« siger Gerald Schwarz. »Det starter godt nok med landbrugeren, men det er også nødt til at omfatte jordejerne og andre aktører i landsbysamfundene og de tilknyttede værdikæder.« Her fremhævede projektet samarbejde mellem landbrugere på områder som fælles oplagring, forarbejdning og markedsføring og fremviste værdikæder i lokalsamfund, som sammenkædede landbrugere med lokale restauranter, skoler og detailhandlere. »Landbrugerne er mere involverede og har dermed en direkte forbindelse til landbrugssystemernes succes,« tilføjer Gerald Schwarz. »De har også mere at vinde og sikrer dermed, at de agroøkonomiske systemer kan vokse med begrænset offentlig støtte.« Selve projektet er nu afsluttet, men landbrugere og andre interessenter kan fortsat udnytte den enorme viden, som UNISECO samlede, via Agro-Ecological Knowledge Hub.

Keywords

UNISECO, agroøkologi, bæredygtighed, bæredygtigt landbrug, landbrugere, landsbysamfund, landbrug, klimaforandringer, fødevareproduktion, biodiversitet

Discover other articles in the same domain of application