Tænk lokalt, agér globalt: Kan samfundsstyrede aktioner tackle store samfundsmæssige problemer?
Når virksomheder, universiteter, politiske beslutningstagere og borgere samarbejder om et projekt eller en nyskabelse, deltager de i det, man kalder fælles skabelse. Det har længe været anvendt i erhvervslivet, især i forbindelse med kundeforhold, og EU ser i stigende grad fælles skabelse som en mulighed for at styre innovation i en retning, der støtter det fælles gode. Der er dog en antagelse om, at løsninger med fælles skabelse skal opskaleres, hvis de skal have udbredt virkning. »Ved første øjekast lader idéen om at opskalere fælles skabelse til at risikere at smide barnet ud med badevandet,« forklarer Sebastian Pfotenhauer, som er professor ved Münchens tekniske universitet (TU München). »Hvis vi udvider, risikerer vi at miste kerneværdien — evnen til at håndtere behov og bekymringer, der er specifikke for lokalområdet, og bedre indlejre innovation i lokalsamfundet.« Med støtte fra det EU-finansierede projekt SCALINGS (Scaling up Co-creation: Avenues and Limits for Integrating Society in Science and Innovation) står Pfotenhauer i spidsen for en indsats for at finde ud af, om, og hvornår, udvidelse af omfanget af fælles skabelse er ønskværdigt — eller overhovedet muligt. »Vi ville se, hvor meget vi kunne udvide omfanget af fælles skabelse på ansvarlig vis over forskellige steder og domæner, og hvad grænserne er,« siger han.
Øjenåbnende opdagelser
Projektet gennemførte et studie til sammenligning af indsatser med fælles skabelse, som foregik i 10 lande. I løbet af studiet undersøgte forskerne tre almindelige instrumenter til fælles skabelse: levende laboratorier, offentlig anskaffelse af innovation og lokaler til fælles skabelse, som blev anvendt på tværs af en række tekniske domæner. »Fælles skabelse kommer til udtryk på forskellige måder i forskellige regioner og kontekster,« siger Carlos Cuevas Garcia, en af forskerne i teamet fra Münchens tekniske universitet, og tilføjer, at det både kan være inkluderende og ekskluderende. »Fælles skabelse ses ofte som en proces, der samler folk, men det kan også afsløre, og endda forværre, væsentlige magtskævheder og -uligheder,« bemærker Cuevas Garcia. »For at kunne skaleres skal processen se på den politiske dimension ved fælles skabelse, og den skal gennemføres både omhyggeligt og refleksivt.« En anden stor indsigt var, at behovet for ekspertise og dialog ved fælles skabelse er enormt. »Mange tekniske fællesskaber anvender allerede regelmæssigt formater med fælles skabelse,« tilføjer Pfotenhauer. »Når de gør det, støder de dog som regel på de samme typer af spørgsmål og udfordringer.« Ifølge Pfotenhauer omfatter nogle af de mest almindelige spørgsmål: Hvem skal involveres, og hvornår? Hvordan skifter kravene, når man går fra én lokation til en anden? Hvordan kan disse samfund videreføres, når de enkelte projektcyklusser er afsluttet? Hvor meget af processen med fælles skabelse kan rent faktisk standardiseres i politikinstrumenter? Hvilken rolle bør EU spille?
En køreplan for ansvarlig fælles skabelse
For at besvare disse spørgsmål samlede projektet alle sine resultater og bedste praksisser i en køreplan til gennemførelse af projekter med ansvarlig fælles skabelse. »Dette værktøj giver arrangørerne og de politiske beslutningstagere et sæt spørgsmål, som kan være med til at styre dem i retning af mere ønskværdige, bæredygtige og virkningsfulde resultater,« bemærker Pfotenhauer. »Vi forventer, at dette værktøj vil blive en central ressource for udformning af politikker, finansiering af forskning og alt, der har med fælles skabelse at gøre.« Sammen med andre resultater og undervisningsressourcer fra SCALINGS spiller køreplanen allerede en central rolle i et andet EU-finansieret projekt, BoostEuroTeQ, som fokuserer på at udvide fremtidens ingeniøruddannelse.
Keywords
SCALINGS, fælles skabelse, skaleret, skalerbar, innovation, levende laboratorier, offentlig anskaffelse, BoostEuroTeQ
