Folkesundhed: At sætte borgerne i stand til at overvåge byforurening
Når man bor i byen, kan man nyde godt at den nemme adgang til beskæftigelsesmuligheder, kulturelle aktiviteter og transportforbindelser, men der kan også være visse ulemper. Bymiljøer har oftere højere luft- og støjforurening end landdistrikter, og der er som regel færre grønne områder. »For at kunne undersøge bymiljøers indvirkning på helbredet ordentligt, skal vi kunne estimere personlig eksponering for disse risikofaktorer,« forklarer projektkoordinator i CitieS-Health (Citizen Science for Urban Environment and Health) Xavier Basagaña fra Barcelona Institute for Global Health i Spanien. »Det kan være svært for forskere at måle selv. Der skal også tages højde for vigtige oplysninger som for eksempel fysisk aktivitet eller andre personlige vaner.« Anerkendelse af denne udfordring har ført til mere borgerinddragelse i videnskabsprojekter vedrørende byer i de seneste par år, og offentligheden er blevet bedt om at deltage i kampagner til overvågning af luftkvaliteten eller støjniveauet. »Alligevel mente vi, at citizen science ikke var blevet udnyttet godt nok til at evaluere sammenhængen mellem miljøeksponeringer og helbred,« siger Basagaña. »Det var det vigtigste mål med CitieS-Health.«
Inddragelse af borgere
CitieS-Health-projektet blev søsat i januar 2019 og kørte i fem europæiske byer. Hver by havde sit eget studie, som fokuserede på et emne relateret til sundhed og bymiljøet: luftforurening, afbrænding af biomasse, støjforurening, forurening fra industrien/erhvervsvirksomheder og byplanlægning. I Barcelona hjalp borgerne med at udforme et studie i, hvordan forurening kan påvirke den mentale sundhed. Omkring 300 borgere leverede ca. 2 500 målinger af kognition og velvære på forskellige dage. Disse blev derefter sammenlignet med luftforureningskoncentrationer, som borgerne havde været med til at overvåge med personlige slanger til indsamling af nitrogendioxid. I Lucca i Italien førte en undersøgelse blandt 1 025 indbyggere i Serchio-dalen til beslutningen om at fokusere på kronisk nyresygdom. Til dato er 367 indbyggere blevet interviewet om deres beskæftigelse, kost og livsstil, og 353 har doneret biologiske prøver. Andre studier så på, hvordan støj påvirker helbredet (Ljubljana i Slovenien) og afbrænding af biomasse og helbred (Amsterdam i Nederlandene) samt på forbindelsen mellem den opfattede miljøkvalitet, fysisk aktivitet og stress (Kaunas i Litauen). »I hver af disse byer havde forskerne en stærk interaktion med borgerne via workshops, møder og spørgeundersøgelser,« fortæller Basagaña. »Borgerne var med i alle faserne i forskningen, også fastsættelse af forskningsspørgsmålene. På denne måde kunne man sikre de enkelte studiers samfundsmæssige relevans, og det gjorde resultaterne lettere at fortolke.«
Fremme af videre deltagelse
CitieS-Health kører indtil juni 2022, og Basagaña og hans team er stadig i gang med at analysere og drøfte de indkommende data. Ikke desto mindre er nogle foreløbige resultater ved at tage form: Barcelona-studiet opdagede en forbindelse mellem luftforureningsniveauer og opmærksomhedsgrad og opfattet stress. I alle projekter er værdien af borgerinddragelse i alle faser af forskning blevet understreget. »Borgerdeltagelse gjorde disse pilotprojekter mere relevante for lokalsamfundenes behov, gav indsigter, som gjorde udformningen af studierne bedre, og de hjalp os med at formidle resultaterne,« tilføjer Basagaña. »Det handler om at bringe videnskaben tættere på samfundet.« Projektet har udviklet en interaktiv citizen science-værktøjskasse på nettet, som hjælper projekterne med at inddrage lokalsamfundene og tackle fælles problemer. Værktøjskassen indeholder eksempler og ressourcer fra projektet samt tips til udformning af borgerdrevne forskningsstudier og indsamling af data. »Projektets websted indeholder også et afsnit, hvor alle, der arbejder med deltagelsesprojekter, kan foreslå nye måder at inddrage borgerne i videnskab på,« fortæller Basagaña. »Vi planlægger desuden at udgive en rapport om de erfaringer, vi har fået i CitieS-Health. Alt dette vil forhåbentligt kunne bruges i kommende citizen science-projekter.«
Keywords
CitieS-Health, byer, forurening, industri, luft, sundhed, biomasse, livsstil
